Dokumentation for amalgams giftighed

WHAT IS MERCURY POISONING?

Mercury has for centuries been used in medicine, to make amalgams – substances formed when mercury reacts with another metal.

They are commonly used in dentistry to create fillings, when mercury is combined with silver, tin and copper.

Those who suffer high exposure to the metal can develop mercury poisoning.

Mercury is a heavy metal, which in all its forms, can produce toxic effects in high enough doses.

Severe poisoning can cause kidney failure, respiratory failure, damage to the brain and lungs, and even death.

The symptoms of mercury poisoning include:

· sensory impairment – vision, hearing or speech

· lack of co-ordination

· muscle twitching

· tremors

· headache

· weakness

· itching or burning

· skin discolouration

· profuse sweating

· faster-than-normal heartbeat

· high blood pressure

· mood swings, nervousness and irritability

· insomnia

Children suffering mercury poisoning may also suffer:

· red cheeks, nose and lips

· loss of hair, teeth and nails

· sensitivity to light

Mercury poisoning is also thought to be linked to mental health problems.

In the 1800s the phrase ‘Mad Hatter’ originated after people realised hatters, who used mercury to process felt for hats, often suffered mental health issues.

A Scottish Government spokesman added: ‘The Scottish Government believes that amalgam fillings are safe to use, which is a view supported by the other UK health departments and the British Dental Association.

‘If there is a proven allergic reaction to a constituent metal of an amalgam filling which is causing oral symptoms for the patient, a consultant may recommend replacement of the amalgam fillings.

‘This is quite rare and fewer than 0.04 per cent of the 1,007,169 fillings placed in 2012-13 were removed on the recommendation of a consultant.’

Mrs Indermuhle, said: ‘I was told by NHS Highland that the ombudsman cannot normally look at a complaint more than 12 months after you became aware of the matter.

‘I couldn’t have been in touch before that or within 12 months because I didn’t know that my ill health was due to the dental treatment I had in March 2011.’

Mrs Indermuhle said she wants to raise awareness of the similarities between the symptoms of MS and those of mercury poisoning.

She said: ‘It’s very interesting and terribly sad and worrying that the highest amount of MS sufferers are seemingly in the UK.

‘Mercury poisoning has the same symptoms as MS, so maybe many men and woman are suffering like I was and it’s not MS at all, but mercury poisoning.

‘If anyone has MS, I would be asking myself the question, do they have mercury fillings and if so, get them out.

‘However, it’s crucial that mercury fillings are removed safely and that certain natural supplements are taken before the treatment.

‘And it’s not enough to just get the black fillings removed, you then have to do a big detox and this is best done with the help and support of a professional.’

The 32-year-old, who is considering pursuing a course at a holistic college in Edinburgh, said she and her husband’s plans to have children are now back on track.

She said: ‘It’s now over three years since I got sick after my dentist appointment.

‘However, I have such a big awareness now of things I knew nothing about before. I eat differently and it’s now extremely important to me what I put in my body.

‘I am just so sorry I ever accepted having mercury amalgam fillings to be put in my mouth. If I had only known then what I know now. I have removed all my mercury fillings from my mouth.

‘I have done a big detox and haven’t touched any medications. It’s all been natural. All of those dreadful MS symptoms have gone.

‘There is no time I was ever exposed to mercury other than when I was at the dentist.

‘I live and love every day of my life more than I’ve ever done.’

Det påstås ofte, at der ikke er beviser for at amalgam forgifter kroppen! – Læs oversigtsartiklen nedenfor:

Artiklen ar skrevet af nu afdøde kemiengeniør Poul Møller, som jeg har kendt personligt og hvis familie var patienter på klinikken. Han mærkede selv konsekvensen af kviksølvs virkning på mennesker, iden hans kone var hårdt ramt heraf lige som hans søn led af schlerose.

Dette skabte hans focus på de sundhedsmæssige konsekvenser af tandlægers anvendelse af kviksølvholdig tandfyldningsmateriale(amalgam) og hans lange kamp for et forbud mod brugen heraf.

Poul Møller udviklede således en meget høj faglig kompetence på netop dette kemiske felt, baseret på en stor og meget aktiv kontaktflade med de mest vidende forskere i verden.

KEMISKE FAKTA AFSLØRER AMALGAM SOM KILDE TIL KRONISKE SYGDOMME, MENTALE SKADER PÅ BØRN OG FOR TIDLIG ALDRING.

De har afgørende beviskraft over “medicinske sandsynligheder”.

Klinisk forskning er fyldt med fejl. Det danske fagtidsskrift “Ingeniøren” bragte i nr. 21/1999 en 2-siders artikel med denne titel. P.g.a. metodiske mangler opfyldes det relevante codex sjældent. Højst 6% af artiklerne om klinisk forskning er videnskabeligt sunde, siger den nordiske centerleder. På dét grundlag skal læger og politikere afgøre, om en behandling duer. Ser vi på amalgam kan det bevises, at påstanden om dets ufarlighed er et falsum; man forstår ikke de kemiske processer, som kviksølv (Hg) sætter i gang, især i hjernen, og som er afgørende for vort helbred.

De fleste vestlige sundhedsvæsener demonstrerer en oprørende uvidenhed om kviksølvs katastrofale virkninger. Ligeså forbiser man kvalificeret biokemisk forskning, der forbedrer tilværelsen for mange kronisk syge eller kurerer dem. I stedet benyttes egne metoder for kliniske undersøgelser. Der opstilles hypotetiske årsager og ved hjælp af statistisk signifikans vælges den sandsynligste; den virkelige er måske ikke engang blandt de undersøgte; Hg aldrig. De er så kostbare, at kun de mest løfterige “videnskabelige beviser” gennemføres. Resten kan bekvemt affærdiges med klichéen “ikke videnskabeligt bevist”, f.eks. omkring amalgam. Metodiken er forskellig fra alt andet, unødigt kompliceret og dyr dèr, hvor kemi kan løse gåderne med langt større sikkerhed. Et magtfuldt monopol er bygget op omkring den kliniske forskning med risiko for manipulation af de omgivende samfund. Med kemifakta får man afgørende beviskraft over kliniske sandsynligheder Denne artikel afslører de officielle standpunkter og er en oversigt over kroniske sygdomme som konsekvens af amalgamforgiftning, og den er samtidig en invitation til at forske på deres fælles baggrund med kemiske, biokemiske og medicinske metoder side om side, fordi de medicinske metoder alene ikke duer i det aktuelle tilfælde.

A. De officielle standpunkter er forkerte. Mere end 50 mio. kviksølvatomer i hver eneste af den forgiftedes 60.000 milliarder celler

Myndighederne negligerer egen risikoviden. EU-rapporten fra 1998 (1) røber forkerte holdninger og manglende kundskaber: Den vedgår:
a) at folk med amalgam har signifikant mere kviksølv i spyttet og i mundhulens luft end dem uden,
b) at kviksølv også fordeles til hjerne og nyrer, c) at det kan gå gennem ellers beskyttende barrierer, blod-hjerne barrieren og barrieren i moderkagen og
d) at man ikke ved, at også vi danner det langt giftigere methylkviksølv. Trods dette er forsigtighedsprincippet suspenderet.

Dogmet om amalgams ufarlighed er en videnskabelig brøler. Det frikendes, fordi man ikke finder sygdomsfremkaldende kviksølvmængder i blod og urin. De har da også forlængst sat sig fast i kroppens organer og er aktive dèr. Blod og urin er kun til transport. Det kan hverken opløse eller deponere det patogene Hg. Fejltolkningen er en alvorlig blamage for tandlæger, myndigheder og universiteter. Det er desuden påvist experimentelt, at urinanalyser giver forkerte sygdomsoplysninger (2).

Rapporten indeholder mange andre fejl. Vort egentlige biologiske problem er ikke erkendt: At vi er ude af stand til at udskille kviksølv ved normal afgiftning via nyrerne, netop fordi det sidder fast i kroppen.

Kviksølvs vandring fra tænderne sættes alt for lavt: 3-17 µg/dag (3), mg=mikrogram. Over 100 er målt (4). Fra føden 2-3. “Amalgam-generationen” har i middel 12 fyldninger med ca. 6 g Hg. Når de efter ca. 15 år udskiftes, er ca. 40% = 2,4 g forsvundet – Det er over 400 µg/dag. Mere end 1 gram er lagret i kroppen. Det kan beregnes, at der da er over 50 millioner Hg-atomer i hver eneste af vore 60.000 milliarder celler. Det giver således rigtig mange til at angribe DNA. Overgang til ustabilt high kobberamalgam sidst i 70´erne øger Hg-frigørelsen, i værste fald anslået af NIOM til 6.300 µg/dag (4). Det bekæmper cariesbakterier bedre, sagde man. Ingen tanke på dets skæbne i kroppen. Pigerne er nu fødedygtige og giver en del videre til næste generation, se afsnit C. Udsondringen angives altså fra officielt 3-17 µg/dag via 100 til 400 og op til 6.300. (NIOM ) i Oslo undersøger bl.a. alt vedr, amalgam undtagen de biologiske effekter.)

Det er umuligt at lave undersøgelser, der viser sammenhæng mellem sygdomme og Hg-depoter, deres placering og mængde, fordi analyser først kan gøres efter døden. Hg´s rolle forstås kun v.hj.a. de kemiske processer, der er afgørende for vores helbred.

B. Kviksølvets kemi i kroppen.

Hg er lumsk, dampene usynlige, de kan hverken lugtes eller smages. Ved stuetemperatur er dampmængden betydelig. 37 grader varm, mættet luft indeholder 50.000 µg/m3. Faregrænsen varierer fra land til land, fra 50 i Norge til 1 µg/m3 i Rusland (på papiret). De bliver revideret nedad ved behov. Her i landet er grænsen p.t. 25 mg/m3 for uorganisk Hg og 10 for methyl-Hg. Giftigheden kan belyses således: Eet gram Hg placeres på en fodboldbane, fordampes og fordeles jævnt i samme højde over hele banen, så faregrænsen overholdes. Højden er da fra 3 til 150 meter. Det er, hvad nævnte person fra “amalgam-generationen” har lagret i kroppen. Hg frigøres desuden ved slid og det trænger ind i kæbebenet. Det opfanges i slimhinder og spyt. Særligt graverende er guldkroner sammen med amalgam. De to metaller danner et elektrisk element, og amalgamet opløses mange gange hurtigere. Det er 1800-tals viden. Den extra belastning varer så længe, som begge metaller findes, og p.g.a. guldprisen går der oftest lang tid. Endv. øges frigørelsen af Hg kraftigt ved stort forbrug af tyggegummi.

I 1936 inhalerede den tyske Prof. Alfred Stock 25 µg Hg gennem næsen, fik svimmelhed, hovedpine og næsekatar i et par dage. Det går direkte langs lugtnerven til hjernen. Snifferne ved det. 10 gange så meget via munden gav ingen symptomer. Højeste Hg-tal i hovedet findes netop ved lugtcentret og i hypofysen (5) – (6). Der kræves altså optimal beskyttelse af alle nærværende ved udboring. Desuden er nyrerne kroppens største “kviksølvpool” (7). Vi har Hg i kroppen i 3 former: Metallisk Hg som i fyldningerne; det omsættes ret hurtigt til Hg-ioner (svarende til jern og rust) og til såkaldt methylkviksølv v.hj.a. vore bakterier.

Hg-ioner genererer de mest aggressive frie radikaler, d.v.s. molekyler med en uparret elektron. Disse er kun stabile parvis, stjæler den manglende elektron ved at angribe alt i nærheden og sætte det ud af funktion, incl. vigtige enzymer, hormoner og DNA. Intet er så massivt virkende og i så store mængder som Hg fra amalgam, 24 timer dag ud og dag ind. Frie radikaler dannes i en strid strøm, idet samme kviksølvatom recirkulerer. Vi får såkaldt “oxidativ stress”, som i graverende form er sygdomsfremkaldende. Stærk ubalance mellem det oxidative angreb og det antioxidative forsvar er en alvorlig, lidet påagtet og lidet forstået kilde til store sundhedsmæssige problemer.

Hg bindes desuden meget stærkt til svovlholdige aminosyrer i bl.a. æggehvidestoffer, DNA og vigtige forsvarssystemer mod oxidativ stress. Begge angreb på DNA giver grobund for mutationer, første trin på vejen mod cancer.

Methylkviksølv er langt giftigere end metallisk kviksølv. Den estimerede Dr. Bernard Weiss, Univ. of Rochester, NY, skrev allerede i 1975: Hg har i mange år været erkendt som en gift for det centrale nervesystem. “It may pose hazards .. difficult to specify because the changes in function .. by relatively low, but chronic, levels may unfold only gradually and subtly in ways that current methods of behavioral assessment are unprepared to evaluate”. It “displays an extraordinary affinity for the CNS. It kills nervous tissue.” “It must be assumed that once distinct neurological signs appear, widespread damage to the brain has occurred” (8). Det ophobes i fedtholdigt væv og går gennem ellers beskyttende barrierer blod-hjerne, blod-retina, i placenta og mælkekirtler. Om skader på børn, se afsnit C.

60% af hjernens vægt udgøres af fedtlignende stoffer, højt umættede og let oxiderbare. Den bruger 20% af det basale iltforbrug og er særligt sårbar for oxidativ stress. Øvrige Hg-angreb lægges ovenpå. Methyl-Hg akkumuleres i hjernen og dræber nerveceller, så det kan ikke overraske, at neurologiske sygdomme er rigt repræsenterede i listen nedenfor. Kviksølv i naturen, spild fra industri, amalgam og husgeråd er for ædelt til nogensinde at forsvinde ud af kredsløbet. Bakterier, svampe m.v. omdanner det til letfordampeligt methyl-kviksølv, kogepunkt kun 96C, og det akkumuleres i al evighed i fødekæden. En oversigt over dyrelivet (9) nævner også skader på mennesker: Kromosombrud, nedbrydning af nervetrådes fedtagtige isolering, og reduceret synsfelt. I pattedyr akkumuleres det selektivt i fostrets hjerne, fører til mentale defekter, misdannelser og fosterdød (9). Det er mere end sandsynligt, at noget lignende gælder for os.

Et stof med en sådan giftighed overalt i kroppen kan ikke affærdiges som hypotese for uforklarlige mentale sygdomme. Vi har ikke behov for et eneste Hg-atom, samtlige er gift.

C. Symptomer og sygdomme

En række symptomer er karakteristiske for den snigende langtidsforgiftning:

Depressioner – angst – skyhed – irritabilitet – øget nervøsitet

hukommelsestab – koncentrationsbesvær – synsforstyrrelser – hovedpine

overvældende træthed – muskel- og ledsmerter – rystelser – svimmelhed

kolde – extremiteter – prikken i læber og fingre – selvmordstanker – følelsesløshed

øresusen – hyppige forkølelser der ofte fortsætter i bihulebetændelser

Lægerne kan i reglen ikke diagnosticere disse symptomer som kronisk kviksølvforgiftning.

Patienterne, der udgør 20% af konsultationerne, sendes til gentagne kostbare undersøgelser, og de kan ende som “hypokondere”. Det er de ikke, de er kviksølvforgiftede.

Sygdomme. Biokemikerne har i deres research løst gåden om de kroniske sygdomme, der beror på oxidativ stress, idet antioxidanter forbedrer patientens helbred (10) – (16). De ved dog endnu ikke, at kviksølv fra amalgam er den absolut dominerende kilde. I denne kategori:

Alzheimers – og Parkinsons sygdom – senil demens – skizofreni

multipel sklerose – ALS – fibromyalgi epilepsi

migræne – kronisk træthed – tinnitus – cancer (17)

Der er påvist samme defekter i hjernens axoner p.g.a. kviksølvforgiftning som i Alzheimer- Parkinson- og ALS-syge (18).

aterosklerose – osteoporose – cataract – reduceret sperm

nogle reumatiske sygdomme – allergier såsom astma og psoriasis.

Næste generations defekter. Methylkviksølvs gennemtrængning af førnævnte barrierer er skæbnesvanger og fører til permanente skader på foster og baby.
Da det dræber nerveceller (8), vil blokering af en del trin i hjernens udvikling gøre den ufuldendt, og barnet bliver mentalt retarderet.

I en ny svensk rapport resumerer den verdenskendte prof. Maths Berlin 400 af 2.300 kilder 1993-97: Bl.a. sociomedicinske undersøgelser viser større tilpasningsproblemer for mentalt retarderede børn end for middel intelligente. Børn i tæt befolkede områder i USA har mindre mental kapacitet p.g.a. blyforgiftning. Hg fører til exakt samme resultat, additivt; de 2 metallers kemi er på alle relevante områder analoge. Mental retardering viser sig som reduceret indlæringsevne, hyperaktivitet, øget behov for specialundervisning og social assistance, vold, kriminalitet og narkomisbrug (19). Det er netop vor tids problemer! De forstås ikke af det etablerede system p.g.a. dets manglende kendskab til de bagved liggende processer.

Maths Berlins dokument er meget sobert, kvalitativt over EU-rapporten. Det førte til den svenske regerings amalgamforbud for ikke at risikere næste generation.

For tidlig aldring. Hg medfører ikke blot alderssygdomme; det accelererer den naturlige aldringsproces. Biokemikerne kender nok til den del af aldringens gåde, hvor situationen forbedres med antioxidanter (10) – (16). De ved blot heller ikke her, at kviksølv fra amalgam er den væsentligste kilde til ubalancen.

De er optimistiske og forventer inden for få år at kunne anvise, hvordan folk kommer til at føle mentalt velvære og holde sig på toppen i høj alder, se fig. Det får vide konsekvenser: Pensionsalderen kan hæves, og al tale om ældreboomet og dets økonmiske belastninger, der bygger på en simpel extrapolation, må revideres. Det gør ingenting, at antallet af ældre stiger 25%, når udgiften falder 50% pro persona.

Det er kostbart, at myndighederne negligerer denne højtstående, givtige forskning.

D. Konklusion

Som beskrevet angriber kviksølv os bredt på 3 fronter:
1) Frie radikaler, der splitter alt i nærheden i den enkelte celle
2) svovlholdige proteiner m.m. ødelægges
3) methylkviksølv er en potent nervegift i fedtvæv.
Artiklen viser, at det aktuelle mønster på alderssygdomme er overvejende betinget af befolkningens påtvungne kviksølvforgiftning med et enormt potentiale for forebyggelse. Alt dette ved kemikere, der sætter sig ind i stoffet på solid videnskabelig basis. Amalgam-kontroversen skyldes kun sundhedssektorens manglende indsigt i det der forgår i de enkelte celler, og at advarslerne ikke tages seriøst.

Mange videnskabsmænd m.fl. undrer sig over de senere års stærke acceleration af en del kroniske sygdomme. F.eks. Demens, brystkræft, knogleskørhed og allergi. Tilmed forskydes aldersgrænsen for nogle af dem nedad, sågar til skolealderen. De mentale problemer, som prof. Berlin beskrev, opleves stadigt hyppigere. Tillige er antallet af vanskabte og udviklings-skadede børn stigende, bl.a. autistiske, epileptiske og DAMP-børn. Man beagter slet ikke amalgamforgiftningen gennem generationer og overgangen til det ustabile high copper amalgam, der nu tidsmæssigt sammenfalder med sygdomsaccelerationen. De resultater, som lægevidenskabens famlende forskning opnår mod kroniske sygdomme, er påfaldende beskedne, trods mange milliarders indsats blottet for kemiske konsekvenser.

I klinisk forskning er man nøje med kontrollerede forsøg. Modsat er anvendelsen af amalgam det største ikke kontrollerede experiment nogensinde, hvor en hel generation går gennem livet med en af de stærkeste gifte, evigt lækkende i intolerable mængder i munden. Uden at man medicinsk kan vurdere effekten i levende live. Den generation kommer til at dokumentere resultatet i form af kroniske sygdomme i hidtil uset omfang.

Sanering af millioner fyldninger er en kostbar og langtrukken engangsudgift, men for intet at regne mod gevinsten. Potentialet er op mod 50% af det samlede omsorgsbudget – om året. Plus indkomstbidrag fra senere pensionering.

Som prof. Murray Vimy begyndte sit foredrag på IAOMT-konferencen i Oxford i sommer for amalgamfrie læger og tandlæger: The amalgam case is over, the rest is politics (20).

Ved mentalt velvære forstås følelse af høj energi, mindre træthed, høj mental årvågenhed, god hukommelse, i stand til at håndtere komplekse opgaver, frihed for infektions- og kroniske sygdomme og passende fysik (15).

Litteraturhenvisninger:

1. Dental Amalgam, A Report with reference to the Medical Devises Directive 93/42/EEC from an Ad-hoc Working Group mandated by DGIII of the European Commission 1998. www.nordiskadental.se/EUamalgam/eumain.htm

2. Echeverria D et al. Neurobehavioral Effects from Exposure to Dental Amalgam Hgo: New Distinctions Between Recent Exposure and Hg Body Burden. I Forskningsrådsnämnden, Amalgam and Health, Engl. Ed. 1998. p. 297-307. Adresse: FRN, Box 7101, S-103 87 Stockholm.

3. Environmental Health Criteria for Inorganic Mercury 1991; 118, WHO/Geneve

4. Weiner JA, Nylander M. Aspects on Health Risks of Mercury from Dental Amalgam. In: Chang LW, Magos L, Suzuki T, editors. Toxicology of Metals. CRC-Press; Boca Raton FL:1996. p. 469-86.

5. Stock A. Die kronische Quecksilber- und Amalgamvergiftung. Arch Gewerbepathol Gewerbehyg 1936;7: 388-413.

6. Störtebecker P. Direct Transport of Mercury from the Oro-nasal Cavity to the Cranial Cavity as a Cause of Dental Amalgam Poisoning. Swed J Biol Med 1989; 3: 8-24.

7. Nylander M. fri från amalgam. Amalgamskadefonden, Axel Johannsons gata 4, 754 51 Uppsala. www.amalgamskadefonden.se

8. Weiss B, Simon W. Quantitative perspectives on the long-term toxicity of methylmercury and similar poisons. In: Weiss B, Laties VG, editors. Behavioral Toxicology. Plenum Publ Corp; 227 West 17th St, 10011 New York:1975. p. 429-37.

9. Wolfe MR, Schwartzbach S, Sulaiman RA. Effects of mercury on wildlife, a comprehensive review. Environ Toxic Chem 1998; 17(2): 146-60.

10. Halliwell B, Gutteridge JMC. Free Radicals in Biology and Medicine. Oxford University Press; 3rd Ed. 1999. xxxi + 936 pp. Kapitler om de fleste her behandlede emner, men intet om kviksølv fra amalgam

11. Léger CL. Oxydations, substances à fonction antioxydantes et stress oxydatif: relations avec le vieillissement – révue critique. Oléagineux Corps gras Lipides 1996; 3: 182-95.

12. Aruoma OI. Nutrition and Health Aspects of Free Radicals and Antioxidants. Food Chem Toxicol 1994; 32: 671-83. Idem. Extracts as antioxidant prophylactic agents. INFORM, Am Oil Chem Soc, 1997; 8: 1236-42.

13. Shahidi F. Natural Antioxidants: An Overview. In: Shahidi F, editor. Natural Antioxidants Chemistry, Health Effects and Applications. Champaign, IL: AOCS Press; 1997. p. 1-11.

14. Weissburger JH. Vitamin Antioxidants and Disease Prevention. Ibid: p. 245-57.

15. Papas AM editor. Antioxidant Status, Diet, Nutrition and Health. CRC-Press; Boca Raton FL, 1998. 650 pp. Kapitler om cancer generelt samt hud- og tarmcancer, åreforkalkning, immunsystemet, for tidligt fødte børn, neurologiske sygdomme, øjets sygdomme og aldring.

16. Ames BN, Shigenaga MK, Hagen TM. Oxidants, antioxidants and the degenerative diseases of aging. Proc Natl Acad Sci USA 1993; 90: 7915-22.

17. Ames BN, Gold LS, Willett WC. The causes and prevention of cancer. Proc Natl Acad Sci. USA 1995; 92: 5258-65.

18. Haley BE, Pendergrass JC. Toxic Effects of Mercury on Central Nervous System Nucleotide binding Proteins: Potential Role in Alzheimer´s Disease, 1999, www.altcorp. com, Univ. Kentucky, Lexington, KY. Pendergrass JC et al. Neurotoxicol. 1997; 18: 315-24.

19. Berlin M. Mercury in Dental Fillings – an Environmental and Medicine Risk Assessment A Literature and Knowledge Review. I: Forskningsrådsnämnden, Amalgam and Health, Engl. Ed. 1998. p. 369-83. Adresse: FRN, Box 7101, S-103 87 Stockholm.

20. Vimy M, Univ. Calgary, på Intern. Acad. of Oral Med and Tixicol´s Conference, IAOMT i Oxford i Juli 2000: “Never have so few done so much harm to so many”..

Opdateret d. 17.9.2002

HEREFTER FØLGER EGENTLIGE VIDENSKABELIGT DOKUMENTEREDE UNDERSØGELSER, SOM KOBLER KVIKØLVFORGIFTNING TIL NOGLE AF DE “FOLKESYGDOMME” SOM RIDER BEFOLKNINGEN SOM EN PLAGE OG SOM UDVIKLER SIG I ET NÆSTEN EPIDEMISK OMFANG.

HELE ØKONOMIEN I DENNE REGION AF VERDEN, HVOR AMALGAM HAR VÆRET ANVENDT I TANDBEHANDLING ER UNDER PRES PGA. UOVERSTIGELIGE BEHANDLINGSUDGIFTER OG NEDSAT PRODUKTIVITET PGA. UARBEJDSDYGTIGHED ELLER REDUCERET ARBEJDSEVNE ELLER REDUCERET TILSTEDEVÆRELSE AF INTELLIGENS TIL DISPOSITION FOR INNOVATION.

Jeg henviser her bl.a. til professor i miljømedicin Joachim Mutter fra Tyskland, som har viet en stor del af sin forskervirksomhed til at afsLøre sammenhængen mellem kviksølvpåvirkningen fra amalgamfyldninger og den lange række af folkesygdomme, som dette brug afstedkommer.

Joachim Mutter har selv lidt af en gedigen tungmetalforgiftning tidligere i sit liv og det var da han opdagede sammenhængen i relation til sin egen sygdomsudvikling – og derfor kunne fjerne årsagen til sine mange symptomer og begrænsninger som forsker og menneske – at han blev tændt og indigneret over den manglende indsigt i sammenhængenene heraf i den medicinske verden, at han kastede sig over at bringe videnskabelig belysning af denne tåbelige neglisering af følgevirkningerne af dette unødvendige brug af et kviksølvholdigt produkt – direkte ved indgangen til vores fødeoptagelsesorganer og luftindtagsorganer.

Se en konference hvor Joachim Mutter fremlægger dokumentation og læs den efterfølgende artikel offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.